Titel: Uro
Serie: Axel Steen (1)
Forfatter: Jesper Stein
Genre: Kriminalroman
Forlag: Politiken
Udgivet: 2012
Antal sider: 409
Uro foregår i tiden omkring rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007. Mens politi og unge slås i gaderne, bliver en mand myrdet på Assistens Krikegård. Den døde er iført sort elefanthue og militærstøvler og straks kastes mistanken på politiet, som har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på. Spørgsmålet er, om gerningsmanden skal findes blandt nogle betjente, der i kampens hede er gået for vidt, eller om der er nogen, der lægger røgslør ud.
Det bliver drabsafdelingens problembarn, vicepolitikommissær Axel Steen som sættes til at lede efterforskningen.
Hvad der egentlig skete på kirkegården, er blevet filmet af et overvågningskamera der var placeret overfor kirkegården, så sagen burde være ligetil. Problemet er bare, at det er en ung autonom Piver, som kommer i besiddelse af disse optagelser og han ved ikke rigtigt hvad det er, han har fået mellem hænderne. Der går dog ikke længe før det går op for ham, at der er rigtig mange, som gerne vil have fat i optagelserne og han må derfor flygte over hals og hoved, mens han bliver jagtet af både de lyssky elementer og Axel Steen og hans kolleger.
Efterhånden som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der kan trækkes tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.
Axel Steen er en lidt atypisk politimand – håber jeg. Han har et eskalerende hashmisbrug – et misbrug, der blandt andet er med til at give ham en del fjender blandt hans overordnede. En dag bliver der taget billeder da Axel handler stoffer hos en pusher. Disse billeder ender hos Axel’s chef Jens Jessen, som dermed kommer i et dilemma. Der er ingen tvivl om, at Axel har mange fjender internt i politiet, men hvem er afsender på disse billeder? Er det en intern eller en ekstern person?
Axel Steen er en meget dedikeret politimand, som er helt opslugt af sine sager. Dette har medført at han er blevet skilt fra Cecilie Lind, med hvem han har datteren Emma. Grundet sin dedikation og sit hashmisbrug, kommer Axel ud i problemer med datteren. Dels glemmer han nogle gange at han skal have hende og dels tager han hende med til en obduktion fordi den nu tilfældigvis foregår, mens Axel har Emma. Dette er med til at gøre forholdet til ex-konen Cecilie endnu sværere.
Uro er Jesper Steins skønlitterære debut og den vandt fortjent Det Danske Kriminalakademis debutantpris 2012. Den er godt skrevet og sproget er meget autentisk og råt. Jeg læste Uro efter at have læst hele Camilla Läckbergs serie, så jeg skulle lige læse de første kapitler et par gange, for at vænne mig til, at det nu var en helt anden rå og kontant skrivestil, men der gik ikke lang tid, før jeg var indstillet. Om det er Jesper’s erfaring som kriminalrapporter der slår igennem ved jeg ikke, men den miljøbeskrivelse han giver, virker meget autentisk. Det er den rå og afstumpede vold der praktiseres og indvandrermiljøet omtaler ikke politiet i rosende vendinger.
Jeg vil give bogen 3 ud af 5 stjerner. Grunden til at den ikke får mere er, at jeg har skrevet denne anmeldelse mens jeg er i gang med Akrash, som er den tredje bog i serien og den er meget bedre end Uro.
