Velkommen til min hjemmeside.
På denne side kan du se hvem jeg er, hvad jeg laver til dagligt og hvilke interesser jeg har.
Jeg er født i 1970 og er opvokset på den sjællandske nordkyst, hvorfor skov og strand har en stor plads i mit hjerte. Ikke at jeg er den der hopper i vandet, men det giver en indre ro, at sidde og kigge ud over Kattegat.
Jeg skiftede i 2014 IT branchen ud med et job i medicinalbranchen. I første omgang var QA koordinator hos Novo Nordisk i Hillerød, senere som MES Business Analyst (PAS-X programmør) i en anden afdeling i Novo.
Når jeg ikke arbejder, dyrker jeg mine interesser, som blandt andet er:
- Lego Technics
Bøger – ynglingsforfatterne er Ken Follett og Inger Gammelgaard Madsen. Under menu punktet “senest læst” kan du se, hvilke bøger jeg senest har læst.
Musik – med afsæt i 80’erne og Stock, Aitken og Waterman.
- Mad – jeg kan godt lide at kigge i kogebøger eller på nettet efter spændende opskrifter. Jeg er ikke den store gourmet, men hygger mig gevaldigt med at pusle i et køkken. Fordi jeg er så struktureret, så kan jeg ikke bare finde på, men følger altid opskrifterne slavisk.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, skal du være velkommen til at kontakte mig. Brug kontaktformularen.