Inger Gammelgaard Madsen – Dommer og Bøddel

Titel: Dommer og bøddel

Serie: Roland Benito/Anne Larsen (8)

Forfatter: Inger Gammelgaard Madsen

Genre: Kriminalroman

Forlag: Farfalla

Udgivet:2015

Antal sider:394

 

Tre drenge findes hængt i Tulips nedlagte slagteri i Brabrand. Første antagelse er, at det drejer sig om flere selvmord i den bølge, der har hærget i Aarhus gennem længere tid, men der er noget mistænkeligt ved disse selvmord. En af drengene er ramt af et projektil, og det er oplagt at sætte det i forbindelse med skuddet, som en betjent fra Østjyllands Politi affyrede mod tyve, som flygtede fra en sportsbutik i den indre by, en sag som DUP – Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker.

Samtidig er en fange netop løsladt fra Statsfængslet Østjylland. Han har noget at hævne, og rusen bringer ham i kontakt med en underverden, der overskygger alt, hvad han tidligere har oplevet. Hvem er dommer, og hvem er bøddel?

Dommer og bøddel er den ottende bog i serien om Roland Benito og Anne Larsen. Temaet i denne bog er selvtægt – hvordan reagerer borgere, når der sker en uretfærdighed, som politiet enten ikke tager sig af, grundet mangel på ressourcer eller som politiet ikke prioriterer højt nok.

Benjamin Trolle løslades fra Statsfængslet Østjylland. Efter løsladelsen har han kun et fokus, nemlig hævn. Han mener selv, at han er uskyldig dømt og at manden bag justitsmordet, er Benjamin Trolles ex-kones nye mand. Under sit hævntogt, støder han på en underverden, som ser det som deres formål, at skaffe retfærdighed. Benjamin søger hjælp hos disse ukendte personer og kommer til at opleve nogle metoder, som han ikke bryder sig om.

Anne Larsen der nu er blevet ansat på TV2 Østjylland sendes afsted for at dække fundet af de tre hængte drenge. Samtidig med at Anne arbejder med hængningen, blander hun sig også i Benjamin Trolle’s jagt på hævn.

På en skala fra 1 – 5 får den 5. Det gør den, fordi der er en fin blanding mellem beskrivelsen af forbrydelsen og opklaringen af denne, samtidig med, at sidehistorierne har deres liv. Det bliver aldrig for meget privatliv, som det er set hos f.eks. Elsebeth Egholm. Jeg glæder mig allerede til bind 9. Henvisningerne til Roland Benito’s ikke altid kontrollerbare hånd, vækker minder om Henning Mankell’s Wallander, hvis helbrede blev værre efterhånden som serien skred frem. Hvor mange flere bøger er der i Roland Benitto serien?