Karin Slaughter – Mørk Treenighed.

Titel: Mørk Treenighed

Serie: Will Trent (1)

Forfatter: Karin Slaughter

Genre: Kriminalroman

Forlag: Hr. Ferdinand

Udgivet: 2007

Antal sider: 439

 

En yngre kvinde bliver fundet myrdet i 2006 og kriminalassistent Michael Ormewood sættes i spidsen for det team, som skal opklare mordet. Til hjælp får han specialagent Will Trent fra GBI – Georgia Bureau of Investigation. De to mænd kommer fra start skævt ind på hinanden, idet Michael tror han bliver set over skulderen af Will, mens Will blot er der som støtte, og derfor ikke forstår, at Michael ikke deler ud, af al den viden han besidder.

Den tredje hovedperson i bogen, er en tidligere straffefange John Shelley. Han har siddet inde for et teenagemord, begået i 1985.

Bogen skifter mellem flashbacks fra teenagemordet i 1985 og til de mord, der bliver begået i 2006. Vi følger John’s liv fra han bliver dømt for mordet i 1985 til den dag, hvor han prøveløslades og kommer ud i en verden, hvor han tilsyneladende har ubegrænsede midler. John starter sin egen efterforskning for at finde ud af, hvordan han kan have en så stor opsparing, som han tilsyneladende har. I forbindelse med denne efterforskning, bliver hans historie flettet ind i de mord, som Michael og Will efterforsker.

Med i historien er også politibetjenten Angie, som er on/off kæreste med Will Trent. Sideløbende med fremdriften i efterforskningen, hører vi som læser mere og mere til deres fælles grusomme fortid.

Personskildringerne er, som de plejer hos Karin Slaughter, meget stærke. Historien kan læses for sig selv, men eftersom der kun bliver løftet en flig for Will’s private historie, bliver man nødt til at læse de øvrige bøger i serien.